VIDEO: Indvielse af “Musik i Lejet-stien”.

TISVILDELEJE: Onsdag d. 26 juni 2019 blev den så indviet med taler, den nye Musik i Lejet-stien i Tisvildeleje, som Musik i Lejet har finansieret med 100.000 kr.

Genetablering af cykelstien fra Stejlepladsen langs med parkeringspladsen. I den anledning havde Musik i Lejet opfordret alle til en officiel åbning af den splinternye sti med tale af Musik i Lejets bestyrelsesformand, Peter Maarbjerg og ikke mindst Gribskov kommunes borgmester Anders Gerner Frost, der efter sin tale stod for af klippe den røde snor over for indvielsen af Musik i Lejet-stien.

Den nye Musik i Lejet-sti snor sig nu flot og naturligt gennem skovkanten bag parkeringspladsen ved Tisvilde Hegn. Det giver mulighed for at transportere sig udenom den store parkeringsplads. Både i de befærdede højtider og i de få dage om året, hvor festivalen foregår. Musik i Lejet-stien er anlagt med stor respekt for naturen, og den velanlagte grussti burde garantere, at tisvildeborgere og gæster kan få glæde af cykelstien i mange år fremover. Den er etableret med plads til både cyklende og gående i begge retninger, som der stod i invitationen til indvielsen.

Mediehuset Kattegat var indbudt med til arrangement ved Stejlepladsen i Tisvildeleje og herunder kan du se vores videooptagelser af talerne og snorklip af den røde snor ved indvielsen samt en lille bitte gåtur på stien.

VIDEO 1: Peter Maarbjerg, bestyrelsesformand for Musik i Lejet.
VIDEO 2: Anders Gerner Frost, borgmester i Gribskov kommune.
VIDEO 3: Bestyrelsesformanden og borgmesteren hjalp hinanden
men naturligvis fik borgmesteren æren for,
at klippe den røde snor over for indvielsen af Musik i Lejet-stien.
VIDEO 4: En lille gåtur på stien.

Fotoserie:

Video/fotos: Bill Petersen Kaae, ©2019 Mediehuset Kattegat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.